Hop til sidens indhold

Draaby Kirke

Draaby Kirke
Kirkevej 1
3630 Jægerspris
skovenkirke.​dk/​

Den originale kirke består af kor og skib, der stammer fra 1100-tallet. I 1300-tallet blev kirken forsynet med krydshvælv, noget der kom til at præge mange landsbykirker i dette tidsrum, og i 1460 blev kirken udvidet med sakristi og også forlænget mod vest i munkesten.

I våbenhuset ses et skjold med grevinde Danners våben og valgsprog. Det gamle orgel er skænket af grevinden og blev indviet på Frederik den VII’s fødselsdag i 1870. Disse ting vidner om tilknytningen til Jægerspris slot.

Den største seværdighed i Draaby Kirke er kalkmalerierne. Motivkredsen, der er fra Det Gamle Testamente, forestiller Skabelsen, Syndefaldet og Uddrivelsen af Paradis.

Vi er ved at skifte kortleverandør. Indtil vi er helt på plads med den nye løsning, må du desværre undvære det kort, som vi plejer at vise her.

Oplevelsestype

Område

Events: Draaby Kirke