Hop til sidens indhold

Fjordstien

Gennem det grønne - langs det blå.

Fjordstien er en natursti langs Roskilde Fjord og Isefjord.

Den er til cyklister og vandrere, og i hele sin længde er den 275 kilometer lang.

Fjordnærhed og trafiksikkerhed er nøgleordene i stiprojektet. Således kommer man mange steder tæt på kysten og kan se vandet, nyde duften og mærke brisen fra fjorden. Vandrestien har flere steder sit eget forløb som et trampespor langs vandet.

Der er flere overnatningsmuligheder undervejs, det er både hoteller, kroer, campingpladser, vandrehjem og naturlejrpladser.

Stien er afmærket med små, blå skilte og har rutenummer 40.

Vandrestien har visse steder sit eget forløb, og de er afmærket med træpæle med små, blå skilte.

Foldere om Fjordstien kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside.

Fjordstiens foldere

Se ruten over Fjordstien på Friluftsguiden

Kort med praktiske oplysninger for primitive teltpladser og teltpladsbeskrivelser. Kortet er i format A3, men kan printes ud i et stadig læsbart format A4.

Kommunerne langs Isefjord og Roskilde Fjord har sammen lavet en guide til Fjordstien.