Hop til sidens indhold

Slangerup Kirke Skt. Mikaels

Slangerup Kirke Skt. Mikaels
Strandstræde 4
3550 Slangerup
slangerupkirke.​dk/​

Den første Skt. Mikaels Kirke i Slangerup er fra tiden i midten af 800-tallet, og var sandsynligvis et kapel opført i træ på Kongsgården, som lå på nordbredden af Græse Å. I årene omkring 1050 må kapellet være blevet flyttet udenfor den kongelige befæstning og til selve handelspladsen og vikingetidsbyen Slangerup.

I 1090'erne påbegyndtes en større, og for den tid meget kostbar teglstenskirke, hvor den nuværende kirke ligger. Navnet fulgte med, og den ny teglstenskirke afløste byens første kirke i træ. I takt med byens vækst blev kirken udvidet og ombygget ad flere omgange, så den altid passede til de aktuelle behov.

I sidste halvdel af 1500-tallet blev kirken bygget fuldstændig om. Projektet var meget stort og kostbart, og i 1588 blev Skt. Mikaels Kirke i Slangerup endnu en gang genindviet af Kong Christian 4., som dengang var 11 år.

Den kendte salmedigter Thomas Kingo er født i Slangerup i 1634. Thomas Kingo kom på Universitet, hvor han læste teologi, og i 1668 blev han præst i Slangerup.

Thomas Kingo døde i 1703. I sit testamente betænkte Kingo Slangerup Kirke Skt. Mikaels med bl.a. en messinglysekrone. Kingo lever videre gennem sine stadig meget benyttede salmer, men også som den, der første gang systematiserede dansk retstavning og grammatik.

Oplevelsestype

Område

Events: Slangerup Kirke Skt. Mikaels