Hop til sidens indhold

Krogstrup Kirke

Krogstrup Kirke
Kirkealle 3
3630 Jægerspris

Kirkens kor og skib stammer fra 1100-tallet, og er bygget af frådsten. Oprindelig var den anneks til Kyndby Kirke og hørte under Svanholm Gods. Omkring 1300-tallet blev kirken forlænget, og omkring 1400-tallet byggede man sakristi og tårn. I 1617 blev der bygget et våbenhus, det blev i 1862 erstattet af et nyt, og yderligere et nyt i 1824. Materialerne var fortrinsvis munkesten.

I sakristiet opbevarede man i mange år klokkerne fra Kyndby Kirke, hvis tårn var styrtet sammen. Altertavlen stammer fra Orø Kirke. Ejerne af Svanholm ejede tidligere Orø, men da de solgte øen, flyttede de altertavlen til Krogstrup Kirke. Altertavlen stammer fra ca. 1633, er udskåret af Hans Barchmann, ligesom i Gerlev Kirke, og topfeltets maleri af C. Schleisner, ligesom i Kyndby Kirke.

Det ældste inventar er sandsynligvis granitdøbefonten i romansk stil. Man kender ikke dens oprindelse, men den er først kommet til kirken midt i 1700-tallet.
Kirkens krucifiks stammer fra 1400-tallet, og prædikestolen fra 1626. På kirkegården findes gravkammeret for Bill-Brahe slægten, som har ejet Svanholm Gods. Desuden findes en stor fællesgrav for ofrene for pestdøden i 1400-tallet.

Oplevelsestype

Område

Events: Krogstrup Kirke