Hop til sidens indhold

Vandscooter sejlads

Det er muligt at sejle med vandscooter på Isefjord. Der er dog nogle regler, der skal overholdes.

Kommunen er tilsynsmyndighed efter vandscooterbekendtgørelsen. Reglerne fremgår af Vandscooterbekendtgørelsen, nr. 809 af 9. august 2019.

Det er dog politiet, der varetager konkrete sager vedrørende overtrædelse af bekendtgørelsen, ligesom politiet udenfor kommunens normale åbningstid modtager henvendelser om overtrædelser.

Kommunen foretager ikke løbende og regelmæssigt eftersyn for at undersøge om reglerne bliver overholdt. Kommunen reagerer på henvendelser fra borgere og viderebringer dem til politiet.

Isefjord

Sejlads med vandscooter og jetski til og fra kystlinjen må ikke ske til og fra de kommunalt udpegede badestrande beskrevet med badevandsprofiler.

Sejlads skal foregå således, at anden sejlads eller badende ikke forulempes eller udsættes for fare, og således at unødig støj, der er til ulempe for andre undgås.

Læs mere om regler for sejlads på Isefjord på Politiets hjemmeside.

Roskilde Fjord

Det er forbudt at sejle med vandscooter på Roskilde Fjord.